| |
20år
som Kapelmester blandt normader.
Music from the Danish Jungle. |
| af
Pierre Dørge |
| |
| I mange år var dét,
at være musikmager styret af en ubændig
trang til at gå på opdagelse - møde
nyt og og skrue diverse fremmede elementer sammen
til noget andet. Dengang havde jeg aldrig drømt
om, at det skulle ende med at blive min hovedbeskæftigelse
eller at jeg udelukkende skulle kunne leve af at
sætte musik sammen. |
| |
| Lysten til at skrive musik
for et større ensemble, fik mig til sammen
med saxofonisten Simon Spang Hanssen, at indkalde
en slags workshopgruppe i musikfabrikken "Øret"
på Nørrebrogade i januar 1980. |
| |
| Den store inspiration
lå i Ornette Colemans harmolodiske fantasier
og Duke Ellingtons junglemusik fra 20´erne
blandet med Sun Ras spacemusik samt alverdens mystiske
og etniske musik. |
| |
| Som den ene af tre guitarister
i Svend Asmussens "String Swing" lærte
jeg, hvor vigtigt det var at virke udadvendt på
scenen, også når der dukkede et par
"Ligeti" cluster-klange efterfulgt af
nogle "Bartok" harmoniseringer samt et
par danske folkemelodier gennemsyret af freejazzens
kaotiske malstrømme op i jungle-universet.
|
| |
| Der var så mange
muligheder, som skulle afprøves i værkstedet
og der blev eksperimenteret og taget musikalske
chancer. |
| |
| Dette blev udtrykt af
Politikens jazzanmelder, Boris Rabinowitch - i dennes
første jungleorkester anmeldelse - med ordene
"Beskedent udbytte", sat med store fede
typer som overskrift. |
| |
| Efter dette var der kun
en vej frem og den gik gennem nye musikalske opdagelsesrejser.
|
| |
| Undervejs blev der også
ændret lidt i besætningen og instrumenteringen.
89 musikere har medvirket i mere end 500 meget forskellige
junglekoncerter. Enkelte musikere løb åndelig
talt skrigende bort og andre ville hellere have
fast sæson arbejde i Tivoli. Mens andre passede
perfekt ind i den til tider løse økonomiske
og kreative proces - mange har været med på
legen - hele 5 musikere har været med fra
første prøve; nemlig saxofonisten
Morten Carlsen, pianisten Irene Becker, basunisten
Kenneth Agerholm, trommeslageren og vibrafonisten
Bent Clausen og guitaristen Pierre Dørge.
|
| |
| I Chicago Tribune blev
vi udnævnt til "neo-ellingtonians"
og der kom femstjernede anmeldelser af de tidlige
plader i amerikanske jazztidsskrifter. I 1986 blev
New Jungle Orchestra inviteret til at spille en
times koncert på Chicago Jazzfestival - det
var en lørdag aften (kl. 8) - flankeret af
Benny Golson, Art Farmer og Sarah Vaughan. Der var
60.000 publikummer i Grant Park, mens koncerten
blev transmitteret "coast to coast" i
hele USA. Nu var der pludselig noget at skrive.
|
| |
| Dette og den fortsatte
udvikling af musikken blev begyndelsen til den internationale
anerkendelse, som vi nyder godt af i dag. |
| |
| Jungleorkestret er dog
aldrig blevet en kommerciel succes, men har derimod
høstet mange skulderklap i form af et yderst
entusiastisk "niche" publikum i alle aldre
samt en nødvendig økonomisk støtte
både fra offentlige og private midler. |
| |
| På grund af vores
særegenhed og internationale status blev vi
i 1993 for en 3-årig periode udnævnt
til - "Det Danske Statsensemble". |
| |
| Det var et meget overraskende
valg, som blev foretaget af daværende kulturminister
Grethe Rostbøl. Jeg oplevede det som en stor
ære for mig og New Jungle Orchestra. |
| |
| Udnævnelsen betød,
at vi skulle repræsentere Danmark musikalsk
ved flere officielle lejligheder og at vi fra kulturministeriet
blev "begavet" med en stor pose penge
- en og en halv million kroner pr.år til at
drive et orkester på 8-10 musikere. Hvert
år spillede vi i snit 80 koncerter i 6 måneder
og først da begyndte det at gå op for
mig, at jeg faktisk arbejdede som kapelmester |
| |
| En af de store oplevelser
som statsensemble var rejsen med Hendes Majestæt
Dronningen til Sydafrika, hvor vi mødte den
karismatiske og nærværende præsident
Mandela, som meget vidende kommenterede vores musik,
der åbenbart havde gjort et stort indtryk
på ham. |
| |
| Junglekonceptet fortsætter,
fordi de vidunderlige musikere går helhjertet
ind for musikken og på trods af blandingen
af nye og gamle musikstykker, formår at bevare
en friskhed og spontanitet i det musikalske udtryk.
|
| |
| Pierre Dørge |
